Fortsæt til indhold

Radarer har forkortet rejsetiden med ti procent

Moderne teknologi har lettet trafikken en del i fire lyskryds i det sydlige Aarhus

Samfund
Arkiv

Et af byens knudepunkter, når det kommer til trafik er blandt andet der, hvor Christian X's Vej møder Ringvej Syd og til Enghavevej.
På den strækning har man formået at forkorte bilisternes rejsetid med hele ti procent, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Forbedringen skyldes, at der i fire lyskryds har opsat radarer, der fordeler det grønne lys mere hensigtsmæssigt efter den aktuelle trafikmængde.
I de kryds var der tidligere tidsstyring på lysene, således at de var programmerede til at følge et bestemt tidsinterval uanset trafikbelastning.

Billigere alternativ

”Trafikstyring er den mest hensigtsmæssige måde at styre krydsene på en stor indfaldsvej som Christian X's Vej, hvor trafiksituationen varierer meget i løbet af dagen. Med den nye teknologi undgår myldretidstrafikken at blive bremset af en 21 år gammel tidsindstilling, der insisterer på at give grønt til sidevejene, selvom der ikke er behov for det,” siger projektleder Asbjørn Halskov-Sørensen.
Langt størstedelen af alle store kryds i byen er trafikstyrede enten via sensorer i asfalten, video eller radarer. Ifølge Asbjørn Halskov-Sørensen bliver radarer mere udbredt, fordi det er et billigere alternativ.
dcp