Ny helse- og genbrugscafe i Horsens
Jeppe Rafn
Behandlingsstedet Helse-stedet i Løvenørnsgade 9 i Horsens bliver lørdag 3. september udvidet med en café, hvor du blandt andet kan købe salater, lune retter, smoothies og basisk kaffe.
De fem faste behandlere i huset og caféens ansatte inviterer til åbent hus med let servering på lørdag fra klokken 11-16.
En af behandlerne, Karen Knudsen, står for helse-stedet og cafe-stedet med hjælp fra sine behandlerkollegaer og frivillige medhjælpere i caféen, der er bygget op om genbrugstanken og sunde sandwiches, smørrebrød og salater.
Karen Knudsen har i mange år haft klinik i sit private hjem i Horsens, men haft et ønske om at få et fællesskab med andre alternative behandlere.
Caféen holder åbent fredag til mandag fra klokken 10-17.