Fortsæt til indhold

Gasflaske eksploderede i skraldebil

Samfund
Jeppe Rafn

En skraldemand i Horsens Kommune oplevede for nylig, at der eksploderede en gasflaske, mens han var ved at komprimere affald i skraldebilen. Det kan være meget farligt for skraldemændene, oplyser Anne Dorthe Christenen fra Affald og Trafik.

På baggrund af denne episode indskærper kommunen, at gasflasker og andre dåser på tryk IKKE må puttes i affaldsbeholderen, som nogle borgere er slemme til at gøre.

Udover at være farlige for skraldemændene kan sorteringsanlægget ikke håndtere gasflasker og spraydåser, der som altid skal afleveres ved kemien på kommunens genbrugspladser.