Overvejer rullende overgange i flere klasser

Nærværende, anerkendende, handlekraftig og inddragende samt tillidsfuld uden at være naiv. Med disse ord beskriver Mallings nye skoleleder sig selv. 43-årige Mikael Bugge Andreasen tiltræder stillingen 1. juni efter i to år at have været skoleleder i Viborg Kommune.
Netop Mikael Bugge Andreasens ønske om at være nærværende er én af årsagerne til, at han nu søger nye udfordringer i Malling.
“Sødalskolen i Viborg Kommune ligger på to matrikler, og det giver nogle udfordringer i forhold til optimal brug af ledelses-kræfterne. Når man ikke er det ene sted, så virker man usynlig det andet sted. Det har jeg haft det svært med,” siger Mikael Bugge Andreasen, som derfor ser meget frem til en skole samlet på samme matrikel og med cirka 200 flere elever.
“Jeg tror på, at det er nemmere at udnytte ressourcerne på skolen, når man er på samme sted. Jeg glæder mig også til eksempelvis at kunne arbejde med parallelklasser. At der er flere klasser, tror jeg nemlig på, gør noget godt både for elever og lærere, som dermed kan samarbejde på tværs,” fortsætter den nye skoleleder.

Gode overgange

Én anden af de ting, som Mikael Bugge Andreasen ser som et spændende tiltag i Malling, og som han glæder sig til at prøve kræfter med, er rullende indskoling.
“Det tiltaler mig, for jeg er optaget af at få overgangen fra daginstitution til skole til at glide bedst muligt,” siger han.
Faktisk finder han den rullende indskoling så interessant, at han vil se på, hvorvidt konceptet også kan bruges senere i elevernes skolegang.
“Kan vi mon bruge den rullende indskoling også på mellemtrinet og i udskolingen? Måske er man ikke lige klar til at komme i femte klasse på det samme tidspunkt,” siger han.
De ældste klassers skolegang er netop også en af de ting, som Mikael Bugge Andreasen har særligt fokus på.
“Der er en god udskoling i forvejen, men lad os da se på, hvordan vi kan gøre den endnu mere attraktiv, så vi fastholder vores ældste elever, sådan at de ikke smutter på efterskole eller på privatskoler. Vi skal sikre os, at vores afgangselever er så dygtige fagligt og menneskeligt, at de selv kan træffe de rette valg præcis for dem. De skal ikke 'nøjes' med en uddannelse eller blot vælge det, som kammeraterne eller forældrene vælger.” siger han og fortsætter:
“Eksempelvis vil jeg gerne have forældrene mere i spil. Mange sidder med nogle kompetencer, som skolen ikke er i besiddelse af. Lad os få dem inddraget i skolen, så de unge kan opleve nogle forskellige erhverv. Det samme med det lokale erhvervsliv - lad os bruge dem til at inspirere og måske til noget erhvervspraktik.”

Kommunikation til forældre

Forældrene skal altså bruges i undervisningen, men de skal også i højere grad end i dag informeres bedre om, hvad der foregår i skolen. En ting, som i følge Mikael Bugge Andreasen er gået for meget i glemmebogen under det store arbejde med at få implementeret folkeskolereformen.
“Der har været så mange andre ting at få styr på, at kommunikationen med forældrene er gledet lidt i baggrunden. Derfor venter der en kæmpe opgave med at blive bedre til at informere og inddrage forældrene, så de bliver en aktiv del af skolen. Det bliver et vigtigt fokus fremover,” siger den 43-årige leder, som bor i Resenbro med Birgitte og børnene Simon på seks år og Astrid otte år.
I fritiden er han et ivrigt friluftsmenneske, som både camperer, cykler, er fritidsjæger og har været dykkerinstruktør i 20 år.