Fortsæt til indhold

Skæring Skole fejrede 40 års jubilæum

Samfund
Arkiv

Skæring Skole markerede forleden, at det er 40 år siden, at skolen blev indviet. Det skete blandt andet med en ’Smagens Dag’ og markedsstemning på skolen.

Det var en dag, hvor vejrguderne tilsmilede arrangørerne, og hvor specielt sælgerne af økologisk is og økologiske sodavand havde kronede dage. Der blev også sendt biologisk nedbrydelige helium-balloner til vejrs indeholdende en seddel med et elevnavn i hver ballon. I den kommende tid vil man i spænding vente på, om ballonerne bliver fundet, og om der bliver givet en tilbagemelding om nedfaldsstedet.
Skolens har i øvrigt fået udarbejdet et lille hæfte, der fortæller et udsnit af skolens historie. Det er på 44 sider og kan købes ved henvendelse til skolen.
ksa