Fortsæt til indhold

Katrine og Mikkel fanger de gode øjeblikke

Skanderborg-Hørning Produktionsskole sender to friske fotografer afsted til at dække KulturAften 2016

Samfund
Arkiv

Skanderborg-Hørning Produktionsskole er klar til at forevige alle de gode øjeblikke fra Kulturaften 2016.
Udstyret med gå-på-mod og kameraer tager fotograferne Katrine Bonde og Mikkel Jonassen fra produktionsskolens foto- og grafiske værksted på rundtur til de mange kulturelle tilbud på Kulturaften og tager billeder af de mange spændende arrangementer og ikke mindst billeder af, hvordan de mange deltagere oplever kulturen, når den slippes fri 16. september.
Katrine Bonde er i lære som reklamefotograf på tredje, år mens Mikkel Jonassen er elev på værkstedet.
“Det er et rigtig godt samarbejde, hvor kommunen og kulturaktørerne får en masse gode billeder af deres arrangementer, og hvor produktionsskolens elever samtidig kommer ud og får prøvet kræfter med en spændende opgave,” siger Vibeke Breuerbach, projektleder på Kulturaften 2016, i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
“Det ender ud i en masse billeder som kan bruges til diverse plakater,hjemmesider og flyers, så tag rigtig godt imod Katrine og Mikkel og glæd jer til at se resultatet,” lyder opfordringen fra Thomas Hebsgaard, der er faglærer i Grafisk & Foto på Hørning Produktionsskole.
Læs mere om Kulturaften 2016 på kultur-aften.dk
-bo