Fortsæt til indhold

Infrastruktur og mangel på arbejdskraft halter mest i Hillerød

Generelt er Hillerøds virksomheder blevet en anelse mere tilfredse med erhvervsklimaet i dag end i 2015. Alligevel falder Hillerød 12 pladser ned af Dansk Industris liste, der rangordner 96 kommuner efter erhvervsvenlighed

Samfund
Jeanette Hougaard

Dansk Industri har for nylig offentliggjort den syvende analyse af, hvordan 7.299 virksomheder landet over vurderer erhvervsvenligheden i deres kommuner. I undersøgelsen forholder virksomhederne sig til 10 overordende vilkår for at drive virksomhed.
I Hillerød har Dansk Industri fået svar fra 80 ud af 204 virksomheder, og svarene repræsenterer 3.145 arbejdspladser eller næsten 20 % af den private beskæftigelse i kommunen.

Mere tilfredhed lokalt

Svarene fra virksomhederne i Hillerød peger overordnet på en svagt stigende tilfredshed med at drive virksomhed i dag sammenlignet med 2015. Men fordi andre kommuner har formået at skabe endnu mere tilfredse virksomheder, og fordi Hillerød har nogle udfordringer på enkelte områder, bliver Hillerød overhalet indenom og falder totalt set 12 pladser ned af ranglisten og lander i 2016 på en 54. plads ud af de 96 kommuner.
Det er en tilbagegang siden 2015, hvor Hillerød opnåede sin hidtil bedste placering som nummer 42.

Infrastruktur tæller ned

Værst står det til med virksomhedernes bedømmelse af infrastruktur og transport, hvor Hillerød er bundskraber på en 81. plads, når der spørges ind til det kommunale vejnet.
"Det opleves som en udfordring, at virksomheder har svært ved at få folk på arbejde," uddyber seniorchefkonsulent Jette Nøhr fra DI og henviser til Hillerød-motorvejens trængsler.
Også når der spørges ind til virksomhedernes oplevelse af kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik, er Hillerød gået fra en 44. plads til en 68. plads.
"Der er ingen tvivl om, at man ikke rigtig føler, der sker noget, f.eks omkring motorvejen, men det gør der faktisk - det tager bare lang tid," siger Erik Helmer Pedersen, direktør for erhvervsorganisationen C4.

Plus og minus i indsats

Hillerød falder tilsvarende 19 pladser ned i bedømmelsen, når det gælder kommunens evne til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.
I den sammenhæng peger Erik Helmer Pedersen på behovet for en direkte dialog mellem virksomheder og ledige.
"Jeg tror på ideen om, at få nedsat nogle fora, hvor de ledige møder virksomhederne. Og virksomhederne vil gerne være med til at kompetenceløfte, hvis kommunen også er med på det," siger han.
Til gengæld vurderes jobcenterets service som værende væsentlig mere tilfredsstillende i år end tidligere. Lige som også sagsbehandlingen i kommunen og kommunens formidling af information til virksomhederne opleves som forbedret.
Virksomhederne er dog mindre tilfredse med kommunens serviceniveau når det gælder skoler og pasning, hvilket er en faktor, når det gælder bosætning af kvalificeret arbejdskraft. Her er kommunen gået fra en placering som nummer 56 i 2015 til 77 i år.

Lidt mindre utilfredse med erhvervsskat

Hillerød-virksomhederne er generelt betydelig mere utilfredse med Hillerøds skatter og afgifter end landsgennemsnittet. Men det tyder på, at utilfredsheden er mindre udtalt i dag end i 2015.
Fra en plads som nummer 90 i 2015 har Hillerød nu en placering som nummer 73, når der overordnet spørges ind til tilfredsheden med niveauet.
De er tilmed blevet en smule mere tilfredse med niveauet for den kommunale erhvervsskat (som den omdiskuterede dækningsafgift), sammenlignet med sidste år. Og de er i særlig grad blevet mindre utilfredse, når det gælder f.eks byggesagsafgifter, hvor Hillerød går fra en 87. plads til en 67. plads i tilfredshed.
Undersøgelsens topscorer finder man i vurderingen af kommunen image og kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere. Her er Hillerød gået fra en 14. plads til en plads som nummer otte på ranglisten.
"Hillerød er begyndt at komme ud i de landsdækkende medie, men vi har også noget at fortælle om. Det, der har været arbejdet på i en årrække - det begynder at virke nu," siger Erik Helmer Pedersen.



Bemærkning til analysen: Der indgår ikke virksomheder fra den finansielle sektor, landbrug, detailhandel og hotel- og restaurantion i det, Dansk Industri selv kalder landets største undersøgelse.