Kræver udvikling
Danmarks Naturfredningsforening er ærgerlig over, at mange private jordejere ikke vil være med
Efter glæde over beslutningen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland er lidt fordøjet, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), at der er behov for yderligere udvikling, hvis det skal blive til gavn for naturen.
Den nye nationalpark kommer til at strække sig over en stor del af det nordlige sjælland, gennem fem kommuner: Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød.
Men DN havde dog gerne set, at der var tale et større sammenhængende areal. Forslaget er skrumpet fra at have udgjort næsten 40.000 hektarer til nu 24.000 hektar. Forklaringen er, at mange private jordejere ikke har ønsket at bidrage til projektet.
“Det er et absolut plus, at flere private lodsejere har valgt at give tilsagn til projektet, men det ligger langt fra det første oprindelige udkast med en egentlig park. Det forslag, der nu er godkendt, indeholder mange gode men spredte naturarealer, der nu bliver samlet under betegnelsen nationalpark,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra DN i en pressemeddelelse.
“Vi mener, at nationalparker skal være store sammenbunde naturområder, som giver naturen bedre mulighed for at udvikle sig”.
Massiv kritik
Miljøministeriets arbejde med nationalparker har tidligere modtaget massiv kritik fra rigsrevisionen, fordi parkerne hverken sikrede at naturen blev styrket eller udviklet.
Ella Maria Bisschop-Larsen fortsætter: “Vi håber naturligvis, at den nye nationalpark kan være grundstenene til en videre udvikling af naturen i området, og at flere lodsejere med tiden vil melde sig på banen. Men vi undrer os dog over, at hensynet til landbruget fylder forholdsvis meget i kommunernes forslag”.
“For eksempel fremgår det, at landbrugsorganisationer skal inddrages i udvælgelse af naturprojekter. Forslaget beskriver også, hvordan nationalparken skal fremme et aktivt og dynamisk landbrug med plads til forskellige former for brug med et bredt udvalg, oplyser Ella Maria Bisschop-Larsen.
I den nye nationalpark er 87 procent af arealerne statsejede mens blot 6 procent er privatejet.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der allerede i dag på en stor del af de statsejede arealer bliver gjort en stor indsats for naturen. Derfor kræver det altså en ekstra indsats, hvis det skal løfte sig som nationalpark.
mt