Fejring af Jeppe Aakjær 150 år
Arkiv
Forfatter og samfundsdebattør Jeppe Aakjær kom til verden for 150 år siden. De forskellige spor i Aakjærs forfatterskab træder tydeligt frem i lyriske klassikere som henholdsvis ”Jens Vejmand” og ”Jeg er havren”.
På bibliotekerne i Horsens og Brædstrup fejrer man 150 året for Aakjærs fødsel.
På Horsens Bibliotek holder lektor Henning Linderoth, formand for Aakjærselskabet på Jenle, foredrag om Aakjærs liv onsdag den 14. september kl. 16.
I Brædstrup er det fortæller og naturvejleder Jens Frydendal, der beretter om Jeppe Aakjærs sange og om Aakjær selv på Brædstrup Bibliotek mandag 19. september kl. 19.
Billetter købes på www.horsensbibliotek.dk og på kommunens biblioteker.