Vilde børnekoncerter på Elværket i Åbyhøj
Det nyåbnede kulturhus er klar med et nyt koncept til børnefamilier
Børnekoncerter hvor man ikke bare skal sidde stille og lytte, men hvor både børn og voksne gerne må være med. Det nyåbnede Kulturhus, Elværket, i Åbyhøj er klar med et helt nyt børnekoncept: familie-workshop-koncerter. Forud for koncerten har børn og voksne mulighed for at tilmelde sig halvanden times workshop med musikerne. Det kræver ingen særlige kundskaber - alle kan være med.
Resultatet fyres af til koncerten, hvor deltagerne (hvis de har lyst) går på scenen sammen med musikerne. Det er også muligt at købe billet til koncerten uden workshop.
Søndag 18. september er det stomp- og performancegruppen HeartBeat som indtager Elværket. Fire unge musikere sprængfyldt med spilleglæde leverer et alsidigt show. De slår på alt – bare ikke hinanden. Læs og hør mere om gruppen på heartbeatgroup.dk
Kl. 13.14.30: workshop – for børn (6 år og op) og voksne i alle aldre. Kl. 14.30-15.30: pause (kaffe/kage og publikum ankommer) og kl.15.30-16.30 er der offentlig koncert
Søndag 30. oktober kigger den prisbelønnede vokalgruppe Postyr forbi Elværket. Her kan man også deltage i en workshop forud for koncerten.
Læs mere og køb billet på Elværkets hjemmeside: el8230.dk
logy