Ny Mårslet-præst glæder sig til at falde til

44-årige Signe Høg inviterer indenfor i præstegården i Mårslet. I entreen på den flotte, hvide bygning tordner sig et tre meter højt tårn af flade flyttekasser op.
Med to voksne og fire børn på 4, 10, 16 samt 18 år har flytningen fra Sorring til Mårslet været en stor omgang for byens nye sognepræst - og selvom hun og familien nu har boet i præstegården i en måned, er de langt fra kommet ordentligt på plads endnu.
“Se nu her, jeg mangler endda en krog i skabet til præstekjolen,” siger hun med et smil og løfter op i præstekjolen, som ligger pænt henover sofaens armlæn.
“Der er jo ikke et rum, hvor det ikke roder. Jeg glæder mig til, at kontoret i det mindste er på plads, så jeg har en base, som fungerer. Og til at jeg er helt klar over, hvem jeg skal henvende mig til hvornår,” fortsætter hun.
Men med en telefon, som har ringet konstant, siden hendes indsættelse 5. maj, er det svært at planlægge ret meget, så at komme ordentligt på plads tager tid.
“Jeg betragter mig selv som en erfaren præst, men der er meget, som jeg endnu ikke ved, hvordan fungerer her. Det skal jeg have sat mig ind i over den næste tid,” siger hun.

Mærker et fællesskab

Mårslets nye sognepræst kommer direkte fra Dallerup Kirke i Sorring, hvor hun har været præst i 12-13 år.
Hun har boet i nærheden af Dallerup Kirke i sin barndom, så hun er et velkendt ansigt dér. Derfor var det også en overvældende afsked.
“Man kommer jo utroligt tæt på de lokale borgere over 13 år som sognepræst,” fortæller Signe Høg, som dog var klar over, at hun trængte til nye udfordringer.
“Desuden har vi kørt meget rundt med vores børn i Sorring, fordi der er langt til alting. Her ser både vi og de frem til, at de kan blive mere selvhjulpne,” fortæller hun.
At det lige blev Mårslet, som familien har valgt, skyldes, at Signe Høg har hørt godt om både kirken og byen. Noget af det, som hun allerede nu har hæftet sig ved som en positiv ting, er sammenholdet i Mårslet.
“Vi er glade for at kunne mærke et fællesskab, hvor end vi kommer hen i byen,” siger den nye sognepræst, som oplever en forskel på at være præst på landet og så i Mårslet.
“På landet er det i højere grad sognepræsten, som trækker i alle tråde, fordi der er færre ansatte og færre i menighedsrådet. Det er anderledes her,” fortæller hun og afslører, at der ikke umiddelbart er store revolutioner på vej i Mårslet Kirke.
“Jeg har altid den holdning, at når jeg går ind i noget nyt, så stikker jeg lige fingeren i jorden til at begynde med. Men det er klart, at jeg ikke kan arbejde med hovedet under armen, så jeg holder mig ikke tilbage for at spørge: Hvorfor gør I sådan? Har I overvejet...? Sådanne små forsigtige pip er jeg da begyndt at komme med, og det er blevet taget pænt i mod,” siger sognepræsten, der vægter relationer højt og går op i de mennesker, som hun møder på sin vej.
“Det håber jeg, at de kan mærke,” lyder det fra hende.