Det bliver STORT

Passerer man indimellem Aarhus på motorvej E45, kan man sagtens ane, hvor stort det kommende Aarhus Universitetshospital bliver, når det står færdigt i 2019.
Og kommer man helt tæt på, er man ikke i tvivl. Det nye hospital, som skal samle de øvrige hospitalsafdelinger i Aarhus på en matrikel, bliver stort.
Det kan vel heller ikke være andet, når knap 10.000 ansatte skal have gang på hospitalets mange afdelinger, der skal håndtere 800.000 årlige ambulante behandlinger og 100.000 årlige indlæggelser.
Alligevel er størrelsen af hospitalet overvældende, når man kommer indenfor.

Indflytning om en uge

Det har JP Aarhus i den forgangne uge været i anledning af, at de første medarbejdere officielt rykker ind i afdelingen for blodprøver og biokemi den 19. september, hvis altså Region Midtjylland modtager indflytningstilladelsen fra Aarhus Kommunes bygningsmyndigheder. Hvilket man dog forventer. For det 25 mio. kr. dyre anlæg, som skal håndtere 80-90 pct. af alle blodprøver fuldautomatisk, fungerer som det skal, så afdelingen er klar.
Navneskiltene er på plads – også på den kommende Afdeling for Klinisk Patologi, hvor udluftningsteknikken dog har drillet.
"Vores systemer skal testes mange gange, før vi tager hospitalet i brug. På denne afdeling viste det sig, at ventilationen var underdimensioneret. Der var ikke luft nok til at alle systemer kunne køre på en gang," siger projektdirektør Carsten Kronborg, som påpeger, at netop teknikken er den største udfordring på hospitalet lige nu.

Test på test

For undersøgelsesrum, personalerum, gårdhaver, universitetsauditorier til de kommende 1.000 studerende, og ventearealer er ved at være færdige i de første etaper af Det Nye Universitetshospital (DNU), som byggeprojektet hedder. Bevares – der mangler forskellige møbler og udstyr, men det er teknikken bag bl.a. ventilation, rørpostsystemet, informationstavler og it, der nu skal være helt på plads, inden de første patienter kan rykke ind i den nordlige del af det nye hospital i januar 2017.
"Derfor bruger vi nu de kommende måneder på at teste systemerne igen og igen," siger Carsten Kronborg, som glæder sig over, at tidsplanerne for indflytningen ser ud til at holde.
I december 2015 måtte projektafdelingen bag DNU revidere sine tidsplaner. Det betød bl.a., at der blev lagt tre måneder ekstra på i flere af delprojekterne. Og det er den tid, som byggeriet har brug for for at få alle de tekniske installationer helt på plads.
Netop i den nordlige del af hospitalet er hospitalet nu også så langt, at de mange patientstuer, som i overvejende grad er ensengsstuer, er klar til at modtage syge borgere. På mange måder minder stuerne om hotelværelser – bortset fra hospitalssengen og håndvasken inden for døren. Men her er fladskærms-tv, pengeskabe til personlige værdier, udtræksseng til pårørende – og masser af lys fra de store vinduespartier. I det hele taget virker hospitalet lyst, om end det selvfølgelig også hjælper på det, at lyset i disse dage brager ind, nu hvor efteråret tror, det er sommer.

Kunst og farver

I de store lyse venterum har kunstneren Sophia Kalkaus otte, store marmorværker fået plads. Kunsten skal – ud over at forskønne hospitalet – også være med til at gøre det lettere at finde rundt på hospitalet, som får et areal på størrelse med Ribe. Også forskellige farver på gulve og gule, grønne, orange vægge skal gøre hospitalet lettere at orientere sig i for både patienter og personale.
Men et er, hvad patienterne ser. DNU består i høj grad også af arealer, som er forbeholdt personale. Eksempelvis er fjerde etage forbeholdt teknik og den 1,7 km lange ”motorvej”, hvor mad, varer, affald osv. fra det centrale lager og ud til de mange afdelinger.
"Motorvejen, som også er etableret over en del af det oprindelige Skejby-hospital, er så lang, at man ikke kan se ned i den ene ende fra den anden. Den er helt essentiel for hospitalets dagligdag, og allerede nu kører her el-trucks med op mod ti vogne på træk heroppe," siger Carsten Kronborg, der også fremviser det kommende Akutcenter, som skal fungerer fra oktober 2017. Her skal skadestuen og lægevagten samles, og her bliver der i ambulancehallen plads til seks ambulancer ad gangen – i dag er der på akutcenteret på hospitalet på Nørrebrogade plads til en.
"Også her er der tænkt i fleksible løsninger. Eksempelvis kan ambulancehallen varmes op, så pladsen kan bruges i evt. katastrofesituationer, hvis der bliver brug for mere plads til patienter," fortæller Carsten Kronborg.
Selv om de første etaper af DNU nu nærmer sig færdiggørelse, så er der p.t. omkring 50 rum, der allerede nu bygges om, fordi udstyret til røntgen har udviklet sig siden hospitalet blev planlagt. Men det er der nu kalkuleret med både økonomisk og i forhold til tidsplanen, oplyser Carsten Kronborg.