Fortsæt til indhold

Stortrommer buldrer Kulturaften til køjs

Samfund
Arkiv

Fredag 16. september er der Kulturaften i Skanderborg Kommune og som ved de to foregående Kulturaftener rundes aftenen af med en gratis afslutningskoncert i Kulturhuset klokken 22.00.
I år er det Copenhagen Drummers der sørger for at aftenen sluttes af med manér. Præcision, ensartethed og disciplin er vigtige ingredienser for Copenhagen Drummers.
Sammensat med passion og nysgerrighed giver de publikum en oplevelse, der kombinerer traditionelt trommespil med meget utraditionelle værktøjer. Med deres show, konstellationer lyd, lys og visuelle effekter giver Copenhagen Drummers publikum en unik oplevelse.
Grundstenene til Copenhagen Drummers blev lagt, da medlemmerne mødte hinanden under deres tid som konstabler i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps.
Koncerten arrangeres af Østjysk Kulturforsyning og Kulturhuset Skanderborg. Der er gratis adgang og pladser uddeles efter ”først-til-mølle” princippet på aftenen.

-logy