Farvel dronning: Det officielle Favrskov tog afsked med regenten på kajen i Aarhus
Favrskov Korets 140 sangere sang kongeskibet ud af Aarhus Havn
Når disse linjer læses torsdag middag i Favrskov, er dronning Margrethe igen i fuld fart med et nyt besøg i Langelands Kommune på hendes sommertogt.
Efter et hæsblæsende program rundt i Favrskov Kommune onsdag, sagde Favrskov officielt farvel på kajen i Aarhus, hvor dronningen havde indbudt specielt inviterede til et par hyggelige timer ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Kl 21.30 stod alle gæsterne igen på kajen, Kongeskibets gaster tog lejderen og trosserne, og mens Favrskov Koret sang, stod dronning Margrethe i mørket på øverste dæk bag styrehuset og nød sangen og vinkede farvel.
Under denne artikel kan du se dronningens ankomst til Hammel.
FavrskovPosten vil henover den kommende weekend bringe flere små video-reportager fra det royale besøg hos Wavin, Favrskov Gymnasium, Hinnerup samt gæsternes ankomst til Kongeskibet.