Aarhus-gymnasier er klar til flere tosprogede elever

“Vi er i den grad klar til at tage flere tosprogede elever på vores gymnasium. Det vil også give vores elever et mere realistisk billede af den verden, vi lever i.”
Citatet tilhører Kirsten Skov, rektor på Marselisborg Gymnasium, men kunne også tilhøre en af rektorerne på byens øvrige gymnasier.
For Aarhus-gymnasierne vil gerne være med til at udjævne den skæve elev-sammensætning, som deres ”kollega” i Tilst, Langkaer Gymnasium, er havnet i med 74 pct. tosprogede elever.
Det viser en rundringning til gymnasierne i Aarhus i kølvandet på ugens debat om Langkaer Gymnasium.
Her har rektor Yago Bundgaard besluttet at samle de etnisk danske elever i nogle klasser for at bremse flugten af danske elever og undgå, at gymnasiet ender med udelukkende tosprogede elever.
Af debatten er det fremgået, at regeringen og Socialdemokraterne ser et behov for nye fordelingskriterier, så tosprogede elever kan fordeles mere ligeligt blandt gymnasierne.
I dag er det udelukkende elevernes adresse, der bruges i fordelingen.
“Reglerne er alt for rigide, og vi ser meget gerne, at de blødes op, så vi i højere grad selv kan fordele eleverne her i Aarhus efter flere forskellige kriterier, hvor elevernes baggrund kan være et af dem. Problemet er dog, at vi kan komme til at bryde med elevernes grundlæggende ret til frit valg af gymnasium, men det er op til politikerne at afgøre,” siger Dorte Fristrup, rektor for Århus Statsgymnasium.
Hun vurderer, at tosprogsandelen i dag er 12-15 pct. på hendes gymnasium.

International verden

På Risskov Gymnasium var andelen af elever med udenlandsk herkomst ca. 7 pct. i 2014 og er i dag formentlig en smule højere, vurderer rektor Gitte Horsbøl.
“Vi er parat til at tage flere elever med udenlandsk baggrund. Vores elever må gerne få et mere internationalt udsyn, og mit indtryk er, at det kan være godt med fire-fem elever i hver klasse med udenlandsk baggrund,” siger hun og fortsætter:
“Blandt gymnasierne i Aarhus er vi enige om, at vi skal hjælpe Langkaer med at få fordelt eleverne med udenlandsk baggrund bedre, for ellers risikerer Langkaer at ende som et rent indvandrergymnasium. Vi må erkende, at der stadig er kulturforskelle, ligesom vi risikerer at ende med et gymnasium, som kan blive grobund for radikaliseringsmiljøer,” siger Gitte Horsbøl.
Rektor Eigil Dixen på Egå Gymnasium er enig.
“Vi har en lille andel af elever med udenlandsk baggrund, så vi optager gerne flere, for det vil også give vores elever et bedre indtryk af den internationale verden, vi lever i. Vi ser gerne nye regler, men det svære bliver at finde en god måde at gøre det på,” siger han.
Ifølge Eigil Dixen er de nuværende regler blevet indført, fordi fordelingen blandt en række københavnske gymnasier gav en hel masse klager.
Med geografien som eneste parameter er opgaven blevet mere entydig, men dilemmaet er, at en mere individuel og subjektiv fordeling kan give flere indsigelser og klager fra elever og forældre.
På Viby Gymnasium anslår rektor Lone Sandholdt Jacobsen, at ca. 20 pct. af eleverne har udenlandsk baggrund.
“Vi mener også, at eleverne med udenlandsk baggrund skal fordeles bedre i Aarhus, og jeg tror, at de 20 pct. kan være et godt måltal at sigte efter. Problemet er, at Langkaer gør det så godt, at gymnasiet er blevet en magnet for unge med udenlandsk baggrund fra hele byen, og derfor handler det også om at gøre alle gymnasier attraktive for den gruppe af unge, så de ikke alle søger mod Langkaer,” siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aarhus Katedralskole.