Fortsæt til indhold

Pia er dobbelt dansk mester i minigolf

30-årige Pia Pagaard har vundet guld i dame- og mixrækken i minigolf

Samfund
Arkiv

Aarhus har fået sin første dobbelte danske mester i minigolf.
30-årige Pia Pagaard leverede en stor præstation, da hun i weekenden drog til Roslev ved Skive for at repræsentere sin klub, Minigolf Klub Aarhus, ved DM i minigolf på storbanefilt.
Pia Pagaard har kun spillet minigolf på konkurrenceplan i et lille år, men allerede nu kan hun benævne sig som en af landets bedste minigolfere, idet det både blev til guld i damerækken og i mixrækken, hvor hun stillede op sammen med makker Allan Schwab

Stolt og overrasket

“Jeg er helt vildt stolt over den her præstation. Da Allan for et år siden kom og overtalte mig til at være hans makker, havde jeg på ingen måde forventet, at jeg så hurtigt ville være i stand til at kæmpe med de bedste i landet, så det er naturligvis ret stort for mig,” siger Pia Pagaard om sin egen præstation.
Ud over Pia Pagaards DM-guld i damerækken og mixrækken kan Minigolf Klub Aarhus (MKA) også prale af en sølvmedalje, der ved samme stævne blev hentet hjem i herre B-rækken af Mikkel Brandstrup Sartor.
MKA er en nystiftet forening, der blev startet i sommeren 2015, og som har hjemmebane oven på Bruun's Galleri.
dp