Fortsæt til indhold

Spejderbryllup i det fri med fakler, rafter, middag og en udsøgt brudebuket

Spejder for et døgn

Samfund
Arkiv

Spejderne i Ørsted har netop gennemført det populære 'Spejder for ét døgn'. Årets tema var ”Bryllup”, og om dette emne var hele lørdag bygget op. Små og store spejdere var rundt i Ørsted, hvor de skulle gennemføre forskellige øvelser som forberedelse til et stort og veltilrettelagt bryllup.

Der skulle produceres fakler, sminkes og forberedes bryllupsmiddag.
Der skulle også bygges en spejderkirke af rafter. Natten blev tilbragt i selvbyggede hytter samt i splinternye telte.

Den ældste gruppe hos Ørsted spejderne (12-16 årige) tæller i øjeblikket 20 spejdere og 5 ledere.

Maden blev naturligvis tilberedt over bål.