Fortsæt til indhold

Snit en træske ved skovarbejderhuset

Der er aktiviteter, hygge og kaffe på kanden ved det gamle skovarbejderhus i herregårdsskoven ved Gammel Estrup

Samfund
Arkiv

På Naturens Dag 11. september tændes der op i brændekomfuret i det hyggelige køkken i skovarbejderhuset i den gamle herregårdsskov Lunden ved Gammel Estrup.

Hvis man er heldig, er der både kaffe på kanden og friskbagte vafler til de besøgende. Samtidig kan man opleve træskæreren arbejde og selv være med til husflid med naturens egne materialer.

Her kan børn og barnlige sjæle under kyndig vejledning fra skovarbejderen og snitteeksperten Søren 'Ske' udforme og snitte deres egen, flotte ske i træ. Det vil også være muligt for publikum at købe Søren 'Ske's træskeer.

Mens børnene snitter, kan man besøge skovarbejderhusets køkken, hvor skovarbejderkonen på dagen serverer varm kaffe fra Madam Blå og nybagte vafler bagt på gammeldags maner. Der er kun vafler i en begrænset mængde, så kom i god tid.

Arrangementet er gratis og foregår kl. 10-15. Parkering på vigepladsen ved Randersvej cirka 300 m. øst for Skovarbejderhuset. jesl