Fortsæt til indhold

Lær at udnytte de sociale medier

Samfund
Arkiv

Peter Falktoft besøger Kulturhuset 28. september kl. 19.30. Her vil han dele ud af sine skarpe iagttagelser og erfaringer med livet på de sociale medier.
Peter Falktoft gæster Kulturhuset med et levende, underholdende og topaktuelt foredrag om sociale medier. Falktoft har selv tusindvis af følgere på Instagram, Snapchat, Facebook og Twitter, og han formår om nogen at gebærde sig i den digitale verden og aktivt udnytte de sociale medier til at skabe eksponering, debat og fokus.
Peter Falktoft er nok bedst kendt som den ene halvdel af det populære og prisvindende radioprogram Monte Carlo.
Radio blev til tv, hvor han sammen med Esben Bjerre fortsatte med på satirisk vis at vende aktuelle politiske og kulturelle begivenheder fra ind- og udland.
Med sin rapkæftethed og sproglige begavelse har Peter Falktoft via nytænkende radio-og tv-koncepter formået at rykke grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige i public service regi.
Billetter til 120 kr. kan købes på Kulturhusets hjemmeside.
-dietz