Fortsæt til indhold

Hvem har magten - politikerne eller embedsværket?

Professor Jørgen Grønnegård Christensen kommer til Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa

Samfund
Arkiv

I Danmark har vi tradition for, at embedsmændene i ministerierne har en lang karriere i statens tjeneste og ikke skiftes ud ved at valg. Ministrene selv har en dobbeltrolle, hvor de skal balancere mellem at tjene både regeringen og deres parti. Og siden 90'erne er der kommet en tredje spiller på banen, nemlig spindoktorerne, som skal vejlede ministeren i kommunikation, men samtidig være underlagt departementchefen.

Så der er mange aktører i det politiske spil, og det rejser en række spørgsmål om den demokratiske proces. Hvor ligger magten egentlig: Hos de folkevalgte politikere, de parlamentarisk ansvarlige ministre eller embedsmændene?

Jørgen Grønnegård Christensen er professor i offentlig forvaltning. Han har været medlem af flere udvalg og kommissioner, og er stadig aktiv i debatten om den offentlige sektor og det politiske system. Han kommer til Grenaa 28. september, hvor han holder foredrag og lægger op til debat.

Foredraget finder sted på Kystvejens Hotel og Konferencecenter og er arrangeret i et samarbejde mellem Grenaa-Djurs Rotary og Folkeuniversitetet, og alle er velkomne til at deltage.

Læs evt. mere på www.norddjurs-folkeuni.dk gish