Fortsæt til indhold

40 års jubilar hos Brdr. Toft

Samfund
Erling Baastrup

Sidst i august kunne Steffen Hansen fejre 40 års jubilæum hos Brdr. Toft Maskinforretning A/S, der har base i Sabro lige vest for Århus.
Steffen Hansen er udlært smed hos smeden i Laurbjerg og arbejdede i 9 år bl.a. med fremstilling og udvikling af staldinventar.

Da Steffen blev ansat tilbage i 1976, havde Brdr. Toft til huse i Skovby. Steffen blev ansat som smed, men da det var midt i høsten, gik der ikke mange dage, for han rykkede over i serviceafdelingen primært med servicering af Bizon mejetærskere.

De seneste 15-20 år har det dog alt overskyggende været Bargam sprøjter, der har stået på arbejdskortene, både på værkstedet i Sabro og ude hos kunder i hele landet.