Fortsæt til indhold

"Man bliver helt rolig inden i, når man aer dem"

Henriette har 25 pelsdyr i sin kælder. Hun opdrætter og udstiller Teddy marsvin

Samfund
Kristine L Nydahl

Lyden af små kløer der kradser og sultne pibelyde fylder Henriette Olsens kælder. Over alt stikkes små lodne hoveder nysgerrigt frem, mens kurhårene virrer på næsen.
Henriette har 25 marsvin i sin kælder. Muligvis. Der er, og har gennem tiden været, så mange, at hun ikke længere helt har tal på dem. Der er mange nok til, at en af de lokale børn der har været forbi og kigge, imponeret har stillet spørgsmålet:
”Må du godt have så mange for din mor?”
Det må hun nok godt, for Henriette er 44 år og opdrætter marsvin i kælderen i sit hus i Horsens.

Mere end 100 marsvin

Henriette har i mere end ti år opdrættet marsvin af racen Teddy, der har en kort, tyk pels, som vokser 'den forkerte vej'.
”De minder lidt om skurrebørster,” siger Henriette, mens hun aer et marsvin, der fylder det meste af hendes underarm, i hårenes retning fra numsen mod hovedet.
Udover at være et børnevenligt dyr, der er let at tæmme og gerne vil kæles med, er marsvin ifølge Henriette også ganske intelligente, og det er muligt at lære dem tricks.
”Mine ved bare, hvornår der er mad,” siger hun og tilføjer, at nogle stykker også ved, hvad de hedder, og kommer, når hun kalder.
Det kræver tid at træne marsvin til at lære at kravle gennem forhindringsbaner eller adlyde kommandoen 'sit'. Den slags tid er der ikke, når man som Henriette har haft mere end 100 voksne marsvin. Hvor mange der har været, hvis man også skal tælle de unger med, hun gennem tiden har haft, har hun mistet overblikket over.
”Der er netop i fredags født et kuld unger. Jeg navngiver kuld efter et bogstav i alfabetet på skift. Dette kuld starter med i, og det er fjerde gang jeg er nået dertil i alfabetet,” siger Henriette, der dog kan tilføje, hun sædvanligvis springer besværlige bogstaver som q, x,y og z over, når der skal navngives.

Marsvineunger fødes fuldt udviklede. Denne unge er blot tre dage gammel

Terapeutisk nussedyr

Henriette tjener ikke penge på at sælge sine marsvin - tvært imod er det en hobby, der koster. Det var heller aldrig planen, at hun skulle være opdrætter. Faktisk har hun altid syntes, at marsvin var lidt kedelige – lige indtil hun selv fik et til låns.
”Hvis man er lidt stresset, ked af det, eller har det dårligt, bliver man helt rolig indeni, hvis man aer dem. Det har en terapeutisk virkning, og det var faktisk derfor, jeg endte med at beholde den første,” fortæller Henriette.
Derefter voksede hendes beholdning støt, og hun fandt hurtigt ud af, at der var flere ting at holde af ved de små pelsdyr.
”De 'snakker' til en, og giver udtryk for, om de er glade og tilfredse. Når man lærer dem at kende, ser man, at de har hver deres personlighed – og så er de bare så søde.”
Den 1. oktober viser Henriette og en kollega nogle af deres marsvin frem, og fortæller om, hvordan det er at opdrætte og udstille marsvin, når der er Nørdemesse på Horsens Bibliotek.