Home i Hammel rykker teltpælene op og flytter
To nye ansigter hos Home bød på kaffe ved Superbrugsen i Hammel
“Sådan, her er en kniv.“ Det er ikke hver dag, at politiet deler knive ud, men onsdag formiddag bød Jesper Poulsen bag skrivebordet hos Nærpolitiet to nye ejendomsmæglere velkommen til byen.
“Ja, vi stod og serverede kaffe ved Superbrugsen, da politimanden kom forbi med en kage. Han bød et stykke til vores kaffe, men vi havde ikke noget at skære med,” fortæller ejendomsmægler Martin Elboe.
Flytter ned i Østergade
Han skal sammen med kollegaen Kasper Thomsen være Homes nye ansigter efter to gange Helle med efternavnene Langkjær og Vitten har forladt Home i Hammel.
“Ja, Martin og jeg flytter ind i Østergade 22 i Hammel sidst i oktober, når de er færdige med mødelokaler og så videre,” siger Kasper Thomsen og trækker for en stund ind i den lille campingvogn. Efterårsregnen er kommet.
For Kasper er det nyt land, bortset fra Hammel Golfbane, som han kender rigtig godt.
Martin Elboe har tidligere kørt som mægler i Hadsten og Hinnerup:
“Så jeg kender kommunen og har spillet en del fodbold her i Hammel. Nu glæder vi os til at skubbe gang i butikken.”