Fortsæt til indhold

DIS ansætter ny Group CFO

Samfund
Arkiv

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS (Dansk IngeniørService A/S), der holder til i Skanderborg, vækster kraftigt i disse år, og som en del af udviklingen har en af Danmarks største teknologiske udviklingshuse nu ansat Michael Friis, 52 år, som ny Group CFO.
Som ny Group CFO for DIS tiltræder Michael direktionen og har ledelsen af økonomi, controlling, it, rapportering samt shared service funktioner.
I Michael har DIS fundet en forretningsorienteret og stærk lederprofil med mange års erfaring, som senest kommer fra en stilling som Executive Vice President hos GEA, og før det har Michael været Financial Manager og CFO i virksomheder som Alfa Laval, Andritz Group og Velux. Michael er uddannet erhvervsøkonom på Syddansk Universitet.
“DIS er en ingeniør- og udviklingsvirksomhed med en ambitiøs vækststrategi. Jeg vil naturligvis have fokus på DIS' generelle strategi- og forretningsudvikling og ser frem til at blive en del af et velmotiveret og inspirerende team med kundefokus,” siger Michael Friis i en pressemeddelelse.