Fortsæt til indhold

"Borgmesteren har mistet forhandlingsevnen"

Tidligere i dag valgte samtlige borgerlige partier af forlade budgetforhandlingerne

Samfund
Jeppe Kristensen

Utilfredshed over budgetforhandlingerne fik fredag formiddag samtlige partier til højre for midten til at forlade de kommunale budgetforhandlinger.
"Borgmesteren har fuldstændig mistet sine forhandlingsevner i 11. time. Vi har nu i tre dage debatteret på kryds og tværs. Blandt andet, hvordan vi kan mindske kommunens gældsbidrag. Det er helt centralt, at vi får arbejdet det i bund. Men i sidste øjeblik skifter borgmesteren Jacob Bundsgaard retning og lader sig fuldstændig styre af venstrefløjen, der vil bruge de her penge på en lang række kultur-områder til vennerne. Det er i den grad uansvarligt," siger løsgængeren Lars Boje Mathiesen.
Forhandlingerne er sat til at være afsluttet klokken 14 i dag fredag.