Festival med hjerte og hjerne
I morgen og overmorgen 27.-28. september gæster hele 1200 skoleelever Kattegatcentret, når Norddjurs Naturvidenskabsfestival 2016 afholdes under overskriften ”Med Hjerte og Hjerne”.
Festivallen, som er for 6.-10. klassetrin, arrangeres i tæt samarbejde med Norddjurs Skoletjeneste og er finansieret af Nordea-Fonden.
Formålet bag Naturvidenskabsfestivalen er at give elever et godt indtryk af teknologi og naturvidenskab og inspirere og stimulere dem fagligt i denne retning. På dette års naturvidenskabsfestival kan man blandt andet møde AlgeCenter Danmark, Aarhus Universitet, DONG Energy, Kyst og Fjordcentret og Astra. Man vil kunne finde svare på, hvad det vil sige at have en myrehjerne, når Aarhus Universitet fremfiser og fortæller om vævermyren, eller stifte bekendtskab med en ozobot hos UV & Formidling, og finde ud af om kunstig intelligens er mere end en hjerne uden hjerte.
Der er fri entré for alle skoleklasser i Norddjurs kommune også friskoler og efterskoler.