Fortsæt til indhold

Lykketoft takker af

Efter 35 års arbejde i Folketinget stopper den fhv. partiformand ved næste valg

Samfund
Arkiv

Den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft genopstiller ikke ved næste folketingsvalg. Det har han i dag meddelt på partiets kongres i Aalborg.
Det betyder, at Socialdemokraterne skal have ny mand i Taastrupkredsen, der omfatter Høje-Taastrup og Albertslund kommuner.
"Jeg har kæmpet for, forklaret, forsvaret og udviklet dette partis politik gennem over 50 år. I 35 år, halvdelen af mit liv, har jeg været valgt til Folketinget", sagde Mogens Lykketoft fra talerstolen.
Fra 1. oktober og frem til næste valg er den nu afgående formand for FN's Generalforsamling tilbage på sin plads i Folketinget, oplyser Ritzau.
Mogens Lykketoft har været formand for Folketinget samt udenrigs-, finans- og skatteminister under skiftende regeringer, ledet af både Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen, op gennem 1970'erne og 1990'erne.