Lån en specialcykel på Dokk1
Fra 21. september til 7. oktober er det muligt at låne andet end bøger på Dokk1
En ny ordning giver borgerne i Aarhus mulighed for at låne og afprøve en specialcykel - en såkaldt el-cykel - på Dokk1 i op til fire dage. Ordningen kører fra 21. september til 7. oktober og er udviklet af projektet Smart mobilitet i Aarhus.
“Vi vil gerne give flest mulige borgere muligheden for at afprøve en af de mange nye specialcykler i deres egen hverdag. På den måde kan man teste, om cyklen kan være et reelt alternativ til bilen - måske bare engang imellem,” siger Charlotte Kjær Petersen, der arbejder for Smart mobilitet, i en pressemeddelelse.
Projektet Smart mobilitet er et udviklingsprojekt, som arbejder med transportvaner. Projektets erfaring viser, at muligheden for selv at afprøve alternative transportformer i hverdagen er vigtig, hvis man vil ændre på sine rutiner og vaner.
jk