Svigtende billetsalg aflyser halballet i Åbyhøj
Halbal i Åbyhøj, som knap 300 deltog i sidste år, må i år droppe festen
Åby Skoles Venner, der står bag Halbal i Åbyhøj, måtte i sidste uge sande, at den lokale, festlige begivenhed i år ikke kan gennemføres.
På deres facebookside skriver arrangørerne, at et svigtende billetsalg ligger bag beslutningen om en aflysning.
“Det er med stor beklagelse at vi er nødt til at aflyse Halbal i Åbyhallen 8. oktober. Der var stor støtte til arrangementet efter sidste års fest, men der er desværre i år ikke blevet solgt det antal billetter, der skulle til, for at vi kunne være sikre på økonomien i arrangementet. Vi har prøvet alle muligheder for at gennemføre - men det lod sig desværre ikke gøre. Tak til alle jer der støttede, købte og spredte budskabet, samt velvillige musikere, hjælpere og andre - måske det kan lade sig gøre en anden gang,“ lyder det blandt andet fra Åby Skoles Venner.
Sidste år deltog knap 300 mennesker i halballet i Åby Hallen. Men det antal solgte billetter er byfesten ikke kommet i nærheden af i år.
Arrangørerne forsikrer dogfuld refusion til de, der allerede har købt entré.
“I, der har købt billet, får ført pengene tilbage de kommende dage, lyder det på facebook.
Halbal i Åbyhøj blev afholdt første gang sidste år.