Fællesspisning med kædedans
Flygtninge og lokale beboere til hyggelig komsammen
Det var integration på et jordnært plan i Holbæk Forsamlingshus, da flygtninge og lokale beboere mødtes til det, der blev en rigtig festlig aften. Omkring 60 mennesker, selvfølgelig fleste danskere, deltog. Men der var også 10 udlændinge fra henholdsvis Eritrea, Kurdistan, Syrien, Japan, Rumænien til arrangementer.
Flygtningene og de lokale i Holbæk havde i fællesskab lavet maden. Der var 12 retter på bordet såsom falafel, syrisk inspireret salat, arabisk fladbrød og det mere danske som culottesteg, stegte kartofler og kyllingelår.
Underholdningen var danske folkeviser fremført af Benny Nilars og co. og en tale af en af flygtningene, Hozan Ibrahim fra Kurdistan. Han takkede i en rørende tale for den dejlige velkomst, som flygtningene har fået i Holbæk og for den store hjælpsomhed, de har mødt.
“Alle er meget glade for at bo i Holbæk. Vi ved bare ikke, hvordan vi skal gengælde jeres varme og hjælpsomhed over for os,” sagde han, og bød herefter op til syrisk inspireret dans, hvor flygtningene og lokale tog hinanden i hænderne og dansede kædedans.
dietz