“Larm i klassen skal der reageres på”

Knap hver sjette folkeskoleelev i Aarhus oplever, at læreren aldrig eller sjældent får skabt ro hurtigt i klasselokalet.
Over halvdelen af eleverne mener, at det sker 'en gang imellem', 'sjældent' eller 'aldrig'. Det viser Elevtrivselsmåling 2016, som er gennemført i alle landets folkeskoler.
Ifølge lederen af Dansk Center for Undervisningsmiljø er det tal, skolerne og lærerne skal reagere på.
“Det er væsentlig, at så mange elever oplever, at læreren har svært ved at skabe ro, når det er påkrævet. Så det skal man reagere på ude på skolerne og i de enkelte klasser,” siger Jannie Moon Lindskov, der er centerleder på Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Klassekultur

Ifølge centerlederen handler det om hele klassekulturen.
“Ét er for meget larm i klassen, men det kan i lige så høj handle om, at læreren er udfordret med klasseledelse. Og dermed at få skabt en god relation mellem elev og lærer, for det ved vi, har stor betydning for indlæringen,” siger Jannie Moon Lindskov, der også peger på, at bevægelse i timerne med skolereformen er blevet en fast del af skoledagen, og at det stiller større krav til lærerne.
“Reformen stiller større krav til, at den enkelte lærer kan veksle mellem det ene øjeblik at få eleverne til at hoppe en tabel, og det næste øjeblik sidde stille til en mere kompliceret undervisning. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om læreruddannelsen er fulgt med den udvikling,” siger Jannie Moon Lindskov.

Et fælles ansvar

Hos Århus Lærerforening er formanden enig i, at larm er et problem, man skal tage meget alvorligt:
“At der er uro, eller at eleverne oplever, at der er uro, har store konsekvenser for indlæringen. Jeg er helt sikker på, at de enkelte skoler tager hånd om det,” siger Jesper Skorstengaard.
Han mener, at det er et komplekst problem, som kræver fælles indsats.
“Det er ikke kun læreren, men også forældre, skolebestyrelse og hele organisationen på skolen, der har et ansvar for at få skabt en fælles kultur for, hvad der er acceptabel adfærd i timerne.”
Kræver det bedre uddannelse af lærerne?
“Indtil for nogle år siden var klasserumsledelse ikke en del af lærernes uddannelse, så der er en del lærere, der ikke har været i gennem det. Og ja, det kan også godt være, at mere uddannelse kan hjælpe, nu hvor reformens krav om bevægelse naturligt giver mere uro, men det kan ikke stå alene,” siger lærernes formand.
Han lægger også vægt på, at de fysiske rammer skal være indrettet til både aktive øvelser og koncentreret, stillesiddende opgaver.
“Lærerne har det sidste udførende ansvar, og det er de gode nok til at styre. Men vi skal sikre, at både tid, uddannelse og fysiske rammer følger med,” siger han.