Ilt, fisk og marsvin i Lillebælt

Kvælstofniveauet i Lillebælt er tilbage på normalniveauet efter Fredericia-storbranden i februar.Det oplyser kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Betyder det, at den miljøskadelige effekt ved branden og kvælstofudslippet slet ikke var så stor som frygtet?
“Det kan vi ikke sige noget om endnu. Umiddelbart efter branden kunne vi måle usædvanlig høje kvælstof-værdier i Lillebælt. Der er ikke noget endegyldigt bevis for, at dét skyldtes branden. Siden har Lillebælts kraftige gennemstrømning gjort, at kvælstoffet er ført andre steder hen, hvor det kan medvirke til algevækst og iltsvind,” siger Harley Bundgaard Madsen.
Men fordi effekten dermed blandes med effekten af en masse andre udledninger, er det svært at måle sig til en præcis effekt af storbrandens udslip.
“Det kan ikke måles - kun beregnes. Sådan en beregning er ikke gennemført endnu. Måske til oktober,” siger kontorchefen.

Iltsvind, fisk og marsvin

Regnemaskinerne venter på, at det endegyldigt bliver slået fast, hvor store mængder kvælstof, der blev ledt ud i Lillebælt ved storbranden. Kommunen siger mindst 4.000 tons. En miljøprofessor siger op til 4.750 tons. Dangødning siger højst det halve. Tallet er afgørende for konsekvens-beregningernes udgangspunkt.
Heller ikke målingerne af iltsvind i Lillebælt har endnu givet grund til alarm.
“Iltsvinds-effekten er blevet modvirket af en våd, kold og blæsende sommer. Men det skal blive spændende at se tallene for august og september, når de kommer,” siger biolog Jakob Højer Kristensen fra Fjord & Bælt i Kerteminde.
Han har konstateret, at marsvinene er tilbage i Lillebælt. Umiddelbart efter branden blev der set langt færre marsvin i Lillebælt end normalt.
“Jeg har selv for nylig set mange af dem. Men vi har ikke noget tal på dem,” siger Jakob Højer Kristensen.
Marsvin kan højst gå i to-tre dage uden at spise. Så deres tilstedeværelse i stort tal tyder på, at fiskebestanden i Lillebælt også er ok.