“En mand uden et arbejde er som en sygdom”
Den syriske flygtning Khalid Zakaria Hamwy er et skridt nærmere målet om fast arbejde. Et samarbejde på tværs af Gentofte og Københavns Kommune har netop sikret ham et løntilskudsjob
50-årige Khalid Zakaria Hamwy er en glad mand. Efter to måneders praktik som opvasker i DGI Byen er han blevet tilbudt at fortsætte i løntilskud per 1. september.
“Jeg har aldrig brudt mig om at gå derhjemme og ikke tjene mine egne penge. Jeg ved godt, at jeg engang havde fem butikker og 30 ansatte under mig i Syrien, men mit nye job som opvasker er et respektfuldt arbejde. En mand uden et arbejde er som en sygdom. Det går ikke”, siger Khalid, der er blandt de syv flygtninge fra Gentofte Kommune, som er kommet i arbejde gennem et nyt samarbejde mellem syv kommuner.
Det betyder, at han i dag pendler fra Ordrup, hvor han bor med sin kone og fire børn, til DGI Byen ved Københavns Hovedbanegård.
50-årige Khalid har haft et liv som få. Som 19-årig blev han fængslet i Syrien for at være regeringskritisk. Først 14 år efter blev han løsladt.
Ungdommen var smidt væk i en celle, og et nyt liv skulle starte. Han blev gift, fik børn og sammen med sin familie, åbnede han fem butikker med 30 ansatte, som solgte arabiske søde sager i byen Latakia i Syrien.
“Man kunne spørge hvem som helst i byen, og de vidste, hvor vores butikker lå”, siger Khalid.
Men Khalid kunne stadig ikke holde sin mund lukket over for det diktatoriske styre. Og igen blev han anholdt. I et år sad han i fængsel, før det lykkedes ham at købe sig fri og flygte med sin familie.
Først til Tyrkiet, hvor han forgæves forsøgte at bygge et nyt liv op. For siden at rejse til Europa, hvor han sammen med sin familie kom til Danmark for to år siden.
Efter flugten fra Syrien og det hemmelige politi, husker Khalid tydeligt sit første møde med Danmark, hvor en kvindelig betjent bad om lov til at åbne hans taske.
“'Skal jeg virkelig give dig lov', tænkte jeg. Hvad er det for et fantastisk land, som jeg er kommet til”, siger Khalid.
Det var mødet med et land, hvor folk smiler og nikker til hinanden, selv de unge, smukke kvinder, som i Syrien ville kigge ned i jorden, fortæller Khalid.
Et land med systemer, som alle respekterer. For eksempel særlige stier for cykler med regler som, at folk rækker hånden ud, når de drejer.
“Jeg kan huske i Nyborg, hvor jeg midt om natten så en cyklist, der holdt for rødt. Der var ingen biler, og da det blev grønt, rakte han hånden til venstre og drejede”, siger Khalid med forbløffelse i stemmen.
Der er også store forskelle på det danske og syriske arbejdsmarked. Khalid kunne for eksempel ikke regne ud, hvem inspektøren var på sit arbejde, fordi alle er nede på jorden og går ens klædt. I hans fem-årige datters børnehave gik der lang tid, før han fandt ud af, at manden, der gik rundt i almindeligt tøj og ryddede op, var lederen.
Håbet var sort
Med flugten forlod Khalid alt. Sine butikker. Sin familie. Og sin jord, hvor der voksede blomster og træer. Under flugten havde han ingen planer for fremtiden. Håbet var sort, som Khalid formulerer det.
“Når man er på flugt, er man uden for virkeligheden. Det eneste håb, som jeg holdt fast i, var at finde tryghed. Det var det eneste, som jeg tænkte på”, siger Khalid.
Først i Danmark fandt Khalid ro til at tænke på fremtiden igen, og han ringede sin sagsbehandler op for at få hjælp til at komme i arbejde.
“Mennesket skal ikke være hjemme, men ude at arbejde og have planer for fremtiden. Min plan var, at jeg bare skulle i arbejde og sørge for mig selv og min familie igen”, siger Khalid.
Det første job var i Føtex. Khalid var glad. Men da praktikken var slut efter tre måneder, blev han ikke tilbudt mere. Igen blev sagsbehandleren ringet op.
“Jeg vil ikke have penge af kommunen, men ud at arbejde og give noget tilbage. Jeg var klar til hvad som helst, de tilbød mig”, siger Khalid.
22. juni startede han i praktik hos KHRS som opvasker og kan nu se frem til sin første lønseddel med et job i løntilskud. Det ser Khalid frem til. Han har følelsen af, at danskere har en større respekt for dem, som er i arbejde.
Også Khalids kone er blevet inspireret af sin mands jobjagt og vil prøve at komme i praktik, gerne i en børnehave eller vuggestue.
“I Danmark er der muligheder for at bygge noget op, så det er dejligt endelig at komme i arbejde, så jeg kan begynde at bygge”, siger Khalid.