Johnny Ligeglad og Anna Spejlæg spiller i Horsens
Arkiv
Johnny Ligeglad og Anna Spejlæg fra HipSomHap starter Kamæleonsæson op med rap i børnehøjde, når de giver den gas på Det Gule Pakhus i Horsens søndag 2. oktober. Koncerten er på børnenes præmisser, og de bliver selvfølgelig inddraget og er med, når der skal improviseres rim og skabes musik.
Teksterne er legesyge, levende og ligetil med sjove historier i børnehøjde. Det handler om at have det sjovt og gøre det, man har lyst til, også selvom de voksne ikke lige synes, det er verdens bedste ide.
Læs mere og køb billet på www.horsens.dk/kamæleon. Billetter kan også købes i døren 30 minutter før koncerten.