Fortsæt til indhold

FN-chef på fransk visit

Mødtes med 3.g’ere på Skanderborg Gymnasium for at diskutere kvinders rettigheder i udviklingslande

Samfund
Arkiv

Skanderborg Gymnasium havde fornemt besøg forleden af chefen for det nordiske kontor for FN's Befolkningsfond, UNFPA, Pernille Fenger, og folketingsmedlem Kirsten Brosbøl (S).
De to mødtes med tre 3. g klasser for at debattere unge kvinders levevilkår i andre dele af verden.
Kirsten Brosbøl fortalte med udgangspunkt i sine rejser i mange udviklingslande om sit møde med kvinder, der ikke har haft mulighed for at træffe helt basale beslutninger omkring giftemål, graviditet, og som måske har født på jorden i deres hytte uden kvalificeret hjælp. ”Hvis vi skal nå i hus med de nye Verdensmål, er det helt grundlæggende, at vi sikrer kvinders seksuelle og reproduktive menneskerettigheder. Vi ved, at når vi investerer i kvinder, gavner det ikke bare kvinderne selv, men også deres børn, familier og lokalsamfund. Og det sikrer balancen mellem befolkningsudviklingen og jordens ressourcer.” siger hun.
Pernille Fenger fra UNFPA oplyser, at der fortsat er 225 millioner kvinder, som ikke har adgang til prævention, selv om de ikke ønsker at blive gravide.
“UNFPA er verdens største indkøber af prævention netop for at imødekomme disse kvinders behov. Og det er blandt andet takket være den mangeårige økonomiske og politiske opbakning fra Danmark.” e.r