Tag skyklapperne af på gågaden, tak!
Det er med mavesurhed som med prutter. Få det ud af kroppen. Det er godt for dit indre velvære, og det skal deles med dine medmennesker.
Jeg har fået lov til at dele mine sure tankeprutter med dig i Aarhus Weekend, så det vil jeg med stor glæde gøre fremover. Svælgende i egen indbildske ufejlbarlighed og med en pen, der er ude af stand til at skrive om nuancer.
Denne klummes unuancerede indspark kommer til at handle om det at færdes på gågaden i Aarhus.
For det er mildest talt en forfærdelig oplevelse.
Heldigvis er den travle sommerperiode forbi, men inden længe vralter tilbudsglubske julegavejægere med fråde om munden rundt i hobetal inde på de grå fliser. I håbet om at nå at få fingre i den nyeste udekorative Hoptimist eller intetsigende Kählervase.
Og så skal man igen til på bedste Ingemar Stenmark-vis (legendarisk slalomløber) forsøge at sno sig gennem de frådende horder af mennesker, som ikke ænser, at vi er nogen, der bare gerne vil hurtigt fremad - eller i det mindste ikke vil bruge en halv dag på at gå den 700 meter korte strækning.
Jeg boede i København for nogle år siden, og som de fleste andre indbyggere i hovedstaden holdt jeg mig for alt i verden væk fra Strøget.
Det er helvede på jord, men gågaden i Aarhus er godt på vej til at blive til helvedes forgård.
For der er nogle uskrevne regler, som simpelthen ikke bliver overholdt.
At færdes på gågaden - eller andre befærdede gader og stræder - er som at færdes i trafikken. Lad være med at have snuden begravet i iPhonen, og kør nu for hulen efter forholdene!
Der er et standardtempo, som du efter bedste evne skal forsøge at holde. Hvad det nærmere defineret er, kan jeg ikke sige, men det er hverken rask trav eller sneglefart. Det ligger et sted lige midt imellem.
Kan du ikke følge det gængse tempo, fordi du skal se på butiksvinduer eller snakke med en bekendt, du lige har spottet, så træk ud til siden og lad os andre komme til.
Lad være med at gå i stå midt i det hele, så vi, der går lige bag dig, skal begive os ud i en vild undvigemanøvre.
Undvigemanøvrer skal kun foretages, når en af de utallige facere forsøger at lokke dig til at svare på et, tror man, ganske tilforladeligt spørgsmål.
Og netop hér adskiller gågadereglerne sig i øvrigt fra trafikreglerne. I trafikken må du ikke lave en straksopbremsning, hvis et mindre dyr forvilder sig ud foran dig. Du skal køre videre. Den går ikke på gågaden. Her er det ikke tilladt at tackle facere.
Kærestepar og vennegrupper, I er gågadens svar på overhalende lastbiler. Behøver I at fylde det hele? Gågaden er ikke en slags sort hul, der opsluger en person for altid, hvis I, Gud forbyde det, skulle adskilles i et kort sekund.
Og her til sidst: Kære venner med greb om barnevognen eller cykelsadlen. I har hjul på. Brug dem og følg tempoet.
Ahh.. det var rart at få ud.