Aarhus N-sejler vinder DM
Af Kim Skovrup Andersen
Jakob Precht, som til daglig går i 3e på Risskov Gymnasium, vandt forleden DM i 29er-klassen. 29eren er en ungdomsbådklasse, som er lillesøster til OL-bådklassen 49er.
Mange ungdomssejlere rykker op i 49er-klassen, når de bliver seniorer, og en anden mulighed er et skifte til bådklassen Nacra17, som også er med ved OL. Så med DM-medaljen er der muligheder for en spændende seniorkarriere, når den tid kommer.
Næste store stævne for Jakob Precht er ungdoms-VM i bådklassen i New Zealand til december, hvor han håber på en god placering.