Bent-Jørgen står på spring i kulisserne i Bering

Han holdt sin 70 års fødselsdag i Bering Forsamlingshus i oktober sidste år. Det var ligesom meget passende, at festen skulle foregå her, eftersom han har haft sin gang i huset i 53 år.
Bent-Jørgen Sørensen er navnet. Kender man bare lidt til forsamlingshuset i Bering, vil man efter al sandsynlighed også kende ham.
Siden 1963 har han nemlig dyrket gymnastik på stedet, hvor Bering Ungdoms- og Gymnastikforening har hjemme, og i cirka 1975 blev han en del af Bering Amatør Teater, som ligeledes har fast base i forsamlinghuset.
“Min mor sagde altid, at det her er mit andet hjem. I dag er det min kone, som siger det. Men hun synes, det er okay - hun vil hellere have, at jeg er her, end at jeg sidder på et værtshus og hænger,” fortæller han med et glimt i øjet.
“Hun har også fundet ud af, at det ikke nytter noget at have aftensmaden færdig til klokken seks, selvom jeg har sagt, at jeg er hjemme dér. For når vi laver teater, løber tiden, og klokken kan nemt blive otte, før jeg er hjemme,” fortsætter Bent-Jørgen Sørensen.
Da Lokalavisen Aarhus er på besøg, er han i fuld gang med de sidste detaljer til forårets store stykke My Fair Lady, som spiller netop nu. Han bygger kulisserne - og han har hænderne skruet godt på til det efter et langt liv som maler.

Kan ikke sige nej

Han er oprindeligt født i Tranbjerg, men har boet det meste af sit liv i Højbjerg.
Faderen var en ivrig gymnast og mente, at det bedste gymnastikhold for sin søn var det i Bering.
Derfor gik turen troligt på knallert fra Højbjerg til Bering som ung knægt. Sidenhen er køretøjet skiftet ud med en bil, men turen har været den samme alle årene - undtagen ét, hvor han måtte droppe gymnastikken af en simpel årsag:
“Ja, militærtjenesten skulle jo lige klares,” siger ildsjælen, som i cirka 1970 kom i gymnastik-bestyrelsen, hvor han fire år senere blev kasserer.
“Jeg har jo altid fået skyld for, at jeg ikke kan sige nej,” fortsætter han med et smil.
Som kasserer fik han berøring med amatørteatret, der er en afdeling under gymnastikforeningen, og kort efter sprang han så også på teater-vognen.

Lever højt på oplevelserne

Mestendels har han arbejdet bag scenen på Bering Amatør Teater, og her elsker han at folde sig ud kreativt.
“Det er jo lidt af et kunstværk at udtænke kulisserne, for der er ingen tegning til noget som helst - det hele kommer herfra,” siger han og peger på sit hoved.
Selvom han befinder sig godt ude bagved, blev han alligevel lokket frem på de skrå brædder som skuespiller i cirka ti år - i dag er han dog tilbage som “kulissemand”.
Men hvorfor bliver han ved med, år efter år, at lave al den frivillige arbejde?
“Det er jo på grund af alle oplevelserne og det gode samarbejde. Det er blevet en livsstil - selvfølgelig er det lidt hektisk og hårdt, men det er glemt efter en måned. Jeg kan slet ikke undvære det! Jeg kan ikke holde ud at sidde stille for længe, for jeg vil jo gerne bruge dem her,” fortæller han, mens han drejer hænderne i luften.
“Jeg føler også, at jeg får et eller andet tilbage - jeg kan godt nok ikke betale med det ved købmanden, men det kan hjælpe mig gennem hverdagen. Du kan kalde det indhold! De her 14 dage til tre uger, hvor vi intensivt arbejder med teatret, kan jeg leve højt på i et helt år. Eller i hvert fald et halvt år, indtil næste forestilling ligger fast. Så kan jeg begynde at udtænke kulisserne til den,” fortsætter han.

Skal bæres derfra

Når det gælder gymnastikken, er det ligeledes det store sammenhold, mere end det er motionen, som fastholder Højbjerg-maleren, der i øvrigt stadig maler lidt, “når han glemmer at sige nej,” som han selv udtrykker det.
Flere af gymnasterne på holdet har været med lige så længe som Bent-Jørgen, så de deler en stor bunke oplevelser sammen.
Derfor går turen altså igen og igen fra hjemmet i Højbjerg til forsamlingshuset i Bering, for som Bent-Jørgen Sørensen siger:
“Det her sted betyder stort set lige så meget som mit eget hjem, og jeg tror, at der skal helbredsmæssige årsager til, før jeg stopper med at komme her.”