Fortsæt til indhold

Skal Bering Amatør Teater være Årets Forening 2016?

Teatret håber på at få så mange lokale stemmer, at det vinder titlen

Samfund
Arkiv

Bering Amatør Teater er blevet nomineret til Årets Forening og kæmper nu for at vinde titlen. Teatret er stolt og ydmyg over nomineringen, og ser det som et skulderklap fra teatrets publikum og lokale støtter.
En af teatrets mange frivillige og mest aktive er instruktør Sanne Falkenberg Andersen, der mener, at netop Bering Amatør Teater er nomineret, fordi teatret har plads til alle.
“Det lader den enkelte få lov at byde ind med ansvar og individuelle kompetencer i et fantastisk levende og socialt sammenhold. Man bliver helt ydmyg over at være i det selskab,” fortæller hun i en pressemeddelelse.
Udover titlen har teatret også muligheden for at vinde 150.000 kroner.
“Det vil være med til at sikre teatret, og at vi kan lave flere arrangementer af bedre kvalitet. Det har for eksempel længe været et ønske for teatret at få nyt og mere energibesparende lys- og lyd-udstyr,” fortæller Sanne Falkenberg Andersen.
Teatret håber nu på lokale stemmer via hjemmesiden: www.støtdelokale.nu/forening eller via teatrets facebookside.
Tankstationgruppen Go'on står bag konkurrencen, der hylder lokale ildsjæle og foreninger.
Man kan nominere og stemme på sin favorit indtil 1. november.
gish