Alzheimers-ramt jernmand fik sit 25. trofæ i hus

Lørdag 21. september blev en festdag for 64-årige Ole Hansen fra Hillerød.
Sammen med sin gode ven og træningskammerat, Søren Bramming, stillede de begge til start klokken 7 til endnu en Ironman, denne gang på Mallorca.
Ole jagtede den 25. gennemførte Ironman, mens det for Søren ville blive den første. Men der var nervøsitet inden start. Ole Hansen havde ikke kunnet løbetræne optimalt i de sidste fem uger op til start på grund af en fiberskade i baglåret, og Søren Bramming havde et træthedsbrud i sin ene fod.

Lyn og skybrud på bjerget

”Jeg var godt klar over, at jeg ville få meget svært ved at gennemføre hele distancen. Mit mål var at få Ole igennem svømningen, cyklingen og så den første runde på den afsluttende maratondistance. Da vi havde løbet 10 kilometer, så stoppede jeg. Da var jeg sikker på, at Ole ville kunne gennemføre sin sidste Ironman, når bare han fik lidt hjælp et par strategiske steder på ruten, blandt andet ved målområdet, hvor man efter hver omgang skulle i den rigtige række for at få et armbind,” fortæller Søren Bramming, der også er helt sikker på, at dette var hans første og sidste forsøg på at gennemføre en Ironman.
”Det er vanvittigt hårdt, og det kan min krop slet ikke holde til. Svømningen gik rigtig godt for os begge. Vi var faktisk 12 minutter hurtigere end planlagt. De første 100 kilometer på cykel gik også fint. Så kom vi til bjerget Pulenzia, og så startede der et rent helvede. Det væltede ned fra himlen, der blev virkelig åbnet helt op for sluserne, og så det lynede og tordnede – faktisk slog der et lyn ned kun 12 til 15 meter fra os – det var et modbydeligt brag, og luften sitrede. Dette uvejr fortsatte også på hele nedturen og på de første godt 30 kilometer af løbeturen. Vandpytterne var enorme – det var som at se herhjemme, når områderne har været ramt af skybrud, det var skræmmende. Derfor er jeg vildt imponeret over, at Ole gennemførte hele turen. Han har en vilje og er bare så sej.”

Fantastisk opbakning

Ole Hansen gennemførte sin sidste Ironman på 12 timer og 58 minutter. Og han er utrolig glad for, at hans rigtig gode ven og træningskammerat, Søren Bramming, ville støtte ham i hans sidste Ironman:
”Uden Søren var det aldrig gået, det ved jeg godt. Jeg er så lykkelig for den opbakning, alle har givet mig. Søren og min søn Mads har gjort det muligt for mig at få denne 25. Ironman med til samlingen. Det er jeg glad for. Det var helt sikkert også min sidste, så nu står den på at holde træningen ved lige, og så kommer der måske nye, men væsentlig mindre mål, hvor Søren og jeg fortsat kan lave det sammen,” fortæller Ole Hansen.
De to venner har allerede planlagt en træningstur til Mallorca til foråret, hvor det er cyklingen, der står på programmet. Med i planen er også, at de to i 2017 skal deltage i et stort cykelløb i Tyskland, men lige nu, der skal træningen bare holdes ved lige.

Tid til en slapper

”Vi kom hjem torsdag, og fredag ville jeg gerne lige ned og træne lidt i træningscentret, men jeg måtte opgive, min krop var fortsat for brugt. Men selvom det var hårdt og det var meget koldt på grund af vejret, så var det en fantastisk oplevelse og jeg er taknemlig over al den hjælp jeg har fået af Søren og Mads. Det var samtidig fantastisk at opleve den opbakning, der var på Mallorca. Selv en af mine gamle barndomsvenner heppede på mig ude på ruten. Men lige nu, der skal jeg lige slappe lidt af og så begynder vi selvfølgelig at træne igen,” slutter Ole Hansen.