Horsens-kunstnere udstiller 'Mellem Himmel og Jord'
Arkiv
Galleri Bankgaard, Boest ved Nørre Snede har fernisering 1. oktober fra kl. 14-16 på udstillingen ”Mellem Himmel og Jord”. Det er den nye kunstnergruppe ”Lines of Liberty”, som består af Helle Birkholm, Kurt Otto og Gorm Flagstad fra Horsens, der udstiller malerier. Kunstnergruppens værker er meget forskellige, så udstillingens titel ”Mellem Himmel og Jord” indikerer, at her vil beskueren få alsidighed at se. Beskueren bliver taget med ud i det endeløse univers, fiktive landskaber, naive figurer og en farvepalet, der både er voldsom, insisterende, harmonisk og usædvanlig.
Udstillingen ”Mellem Himmel og Jord” kan ses frem til 30. november i år.