Favrskov vil samarbejde om IT
Favrskov, Norddjurs og Syddjurs i samarbejde om IT og digitaliseringsopgaver.
Ny undersøgelse skal afklare om Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner kan opnå fælles fordele ved at indgå et mere formelt samarbejde på it- og digitaliseringsområdet.
Både it og digitalisering fået større og større betydning for udvikling af den kommunale service. Derfor er det naturligt, at kommunerne finder samarbejdspartnere for at løfte nye opgaver, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen. Her hedder det også:
Fælles udbud
Det kan også handle om udbud/anskaffelser af it-systemer som fx elektroniske omsorgssystemer, it-arkitektur, kontraktstyring og mange andre opgaver.
Undersøgelsen vil bl.a. afdække de områder, hvor der er størst økonomisk gevinst ved et tættere samarbejde.
Det kunne være:
• at anvende samme system til samme opgave i de deltagende kommuner
• at spare ressourcer ved kravspecifikation, indkøb og systemvalg
• at spare ressourcer ved fælles implementering
• at få bedre priser ved udbud
• at håndtere projekter fælles(fx Monopolbrud)
• at spare ressourcer til leverandør-, kontraktstyring og controlling
• at opnå kritisk masse ved kritiske/specielle kompetencer (fx it-arkitektur, datasikkerhed)