Fortsæt til indhold

Kristian Würtz (S) søger barselsorlov

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), søger orlov frem til nytår

Samfund
Arkiv

På mandag behandler Magistraten for Teknik og Miljø rådmandens ønske om at gå på barselsorlov frem til nytår.

“Jeg ser frem til at få mulighed for at være sammen med min familie og bruge min tid på at passe Bjørn, som blev født 1. februar. Det er en dyrebar tid, som jeg selvfølgelig gerne vil være en del af,” siger Kristian Würtz, der ud over Bjørn har Ida på otte og Knud på fire-trekvart, skriver magistraten for Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

Samtidig med ønsket om barselsorlov indstilles det, at det bliver formand for Teknisk Udvalg, Camilla Fabricius, der overtager hans rådmandsopgaver fra 17. oktober.

“Det bliver spændende at komme i gang med nogle af de rigtigt vigtige opgaver, der ligger i de næste måneder. Det drejer sig blandt andet om vores affaldssortering og den politiske behandling af en helt ny klimaplan,” siger Camilla Fabricius.
jk