Fortsæt til indhold

Lokal anlægskonference kommer i november

De lokale virksomheder skal informeres om de kommende anlægsopgaver

Samfund
Erling Baastrup

På det årlige møde mellem Favrskov Kommune og Dansk Byggeri Østjylland blev der både snakket om samarbejdet med at finde lærepladser og kommunens egne byggeplaner.

Der er glæde over, at kommunen inviterer de lokale virksomheder til anlægskonference i november.
”Her kan virksomheder og embedsmænd tale sammen om, hvad der sker, Og ikke mindst få sat ansigter på hinanden. Samtidig giver det virksomhederne mulighed for at planlægge, hvilke opgaver de vil byde på, når de ved, hvad kommunen forventer at sætte i gang af byggeri. Og kommunen får bedre tilbud, som virksomhederne har haft mulighed for at planlægge, at i netop den her periode skal de sætte tid af til at udarbejde tilbud,” siger medlemmer af regionsbestyrelsen i Dansk Byggeri Østjylland, Claus M. Madsen og Johnny Bæk.

Bærer frugt.

Borgmester Nils Borring understreger relationerne til det lokale erhvervsliv:
”Det er vigtigt for os at have en tæt kontakt med virksomhederne, Glædeligt at se, at vores arbejde bærer frugt, når vi får en placering som nummer seks blandt landets erhvervsvenlige kommuner.”