Egern – en fryd for øjet

Tre gange i år har et egern krydset græsplænen. Det kan ikke imponere folk, der bor ved skoven, men her er vi omgivet af tre stærkt trafikerede veje, og synet af de små, elegante dyr vækker glæde.
Det første egern var sort, det andet rødt, og det tredje var også sort, men havde synlige, røde toner i pelsen.
Det er der en forklaring på. Det sorte egern er Danmarks oprindelige egern. Fund af egernknogler i moser viser, at dyret har levet i Danmark siden den ældste stenalder, indvandret sydfra sammen med fyrretræerne efter istiden. Men de store ødelæggelser af de danske skove, der især skete i 1600- og 1700-tallet, gik hårdt ud over bestanden. I Jylland var de næsten væk omkring 1800.
I 1900 blev der udsat fire røde egern fra Sverige på Skaføgård. Det ene døde, men de andre tre formerede sig lystigt, og snart var der røde egern stort set overalt.
Noget tilsvarende er sket i Nordsjælland med egern fra Tyskland. Egern var eftertragtet jagtbytte på grund af pelsen og halehårene, der var fine til pensler. Men nu har de fred for jægerne. De blev fredet 1994.

Sorte egern forsvinder

De sorte og røde egern er af samme genetiske art, og de får unger sammen. Men derved svinder bestanden af de oprindelige sorte egern ind. Indtil for et par år siden var der efterhånden kun en ren bestand af sorte egern tilbage på Faaborg-egnen. Men her kommer Danmarks Naturfredningsforening og Langeland ind i billedet.
I samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet og Naturstyrelsen indledte foreningen et projekt, der skulle etablere en ny bestand af sorte egern på Langeland, hvor hverken røde eller sorte egern var set i århundreder.
I 2012 blev 27 sorte egern indfanget ved Faaborg og udsat i skovene på Nordlangeland. Siden er bestanden blevet suppleret med flere hunner, så den genetiske bredde sikres. I alt blev knap 40 flyttet fra Fyn til Langeland.
Bestanden har fået godt fodfæste. Om vinteren sætter frivillige særlige egern-foderkasser op, dels for at øge overlevelsen de første år, dels for at se, hvordan bestanden breder sig langsomt, men sikkert mod syd på den herlige, lange ø.
I Danmarks Naturfredningsforening følger biolog Bo Håkonsson udviklingen. Han understreger, at foreningen lægger stor vægt på, at den oprindelige natur skal beskyttes, og da det sorte egern er det oprindelige her i landet, får projektet en virkelig positiv effekt i fremtiden.