Fortsæt til indhold

Bibliotekerne gentænk på tværs af kommuner

Ny digital vidensdeling mellem kommunernes biblioteker skal inspirere brugerne

Samfund
Arkiv

Skanderborg Kommunes Biblioteker gentænker biblioteket sammen med fem andre kommuner.
Et nyt tilbud på bibliotekerne på tværs af kommunerne vil nu inspirere bibliotekets brugere på en helt ny måde. Tilbuddet kaldes 'Inspiratoren'.
Borgerne i Skanderborg, Syddjurs, Favrskov, Norddjurs, Odder og Samsø kommuner vil fremover kunne møde en skærm på bibliotekerne fyldt med inspiration for alle aldre i lyd og billeder. Man skal bare trykke på skærmen og lade sig inspirere.
Som en del af kultursamarbejdet Kulturring Østjylland mellem de seks kommuner og Kulturministeriet, har bibliotekerne fået udviklet en såkaldt 'Inspirator' der tilbyder videoformidling af bibliotekernes mangeartede tilbud.
Målet er blandt andet at udvikle den bedst tænkelige service til de borgere, der benytter biblioteket udenfor den betjente åbningstid.
Der leges med videoformidling på mange forskellige måder, og de seks kommuner deler alle film med hinanden. På den måde kan borgerne i alle seks kommuner få glæde af de mange dygtige formidlere, der arbejder på bibliotekerne rundt omkring i Østjylland.
Tilbuddet bygger dermed ikke blot bro mellem kommunerne, men også mellem det fysiske og digitale bibliotek.
Med de små film på 'Inspiratoren' kan man lære mere om sjove børnebøger, blive klogere på den lokale forfatter, få anbefalinger til den næste læsning, få lyst til at se en ny film eller blive inspireret til ny spændende musik. Med få klik direkte på skærmen kan man desuden reservere de anbefalede titler.
'Inspiratoren' bliver indviet 12. oktober i de seks kommuner. I Skanderborg sker indvielsen kl. 16.30-17.30 på Skanderborg Bibliotek i Kulturhuset.
Til indvielsen er der kaffe samt en demonstration af 'Inspiratoren'.
logy