Er dit kæledyr Danmarks dyrehelt?
Konkurrence om at finde jysk og derefter Danmarks dyrehelt er i fuld gang
I disse uger afvikles kampagnen Danmarks Dyrehelt 2016, hvor Agria Dyreforsikring og førende dyreorganisationer leder efter de største dyrehelte i landet. En dyrehelt er et kæledyr, der har gjort noget godt for sin ejer - det kan være en fantastisk fortælling om hunden, der kan snuse sig til cancer, men det kan også være den lille kanin, der bare er en god ven og hjælper sin ejer med at få humøret op.
I FavrskovPostens område er blandt andet hundene Hailey og Zeus fra Hammel og katten Ziggy med i konkurrencen.
Der kåres en jysk dyrehelt i uge 42, en fynsk i uge 43 og en dyrehelt fra Sjælland og øerne i uge 44.
Det er brugernes stemmer sammen med stemmer fra et dommerpanel, der kårer de lokale vindere og den samlede vinder, Danmarks Dyrehelt, der findes midt i november.
De lokale vindere præmieres hver med 5.000 kroner og den samlede vinder med 20.000 kroner. Alle pengepræmier skal doneres til dyrevelgørenhed.
Deltag i konkurrencen her: https://agria-dyrehelt.pgtb.me/nRrlkl
Alle kæledyr kan deltage, det kræver blot, at deres ejer hjælper dem med at uploade et billede til Agria Dyreforsikrings Facebook-side og skrive en lille tekst om, hvorfor kæledyret er en sand dyrehelt.
Dommerpanelet består blandt andet af repræsentanter fra Dyrenes beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Jydsk Racekatte Klub, Gråsten Dyrehospital og Agria Dyreforsikring.