Man kan da sagtens dyrke sport, selv om man mangler et ben

Benprotesebrugere kan også dyrke sport. Det er Daniel Wagner Jørgensen og Peter Rosenmeier levende beviser på. De har begge taget medaljer med hjem fra de Paralympiske Lege i Rio, og forleden lærte de andre med benprotese at dyrke sport på Sahvas årlige Løbeskole for benamputerede, der blev afholdt i området omkring Farum Park og i Solvangskolens hal.
"Jeg er glad for at kunne dele ud af mine erfaringer og vise andre benamputerede, hvad jeg har opnået med mit handicap. Og så håber jeg, at andre vil prøve at opnå nogle af de mål, de har sat sig. Jeg kan kun glæde mig over, at jeg kan hjælpe andre amputerede med at finde livsglæde gennem sporten", siger Daniel Wagner Sørensen.
Daniel Wagner Jørgensen har da også fundet livsglæden gennem sporten, der nu har gjort ham til én af verdenseliten indenfor paraatletik.

Løfter selvværdet

Også Peter Rosenmeier var med på Sahvas løbeskole for benamputerede for at lære deltagerne at spille bordtennis. For han mener, det er vigtigt at holde sig i gang.
"Det betyder rigtig meget, at man som handicappet kommer i gang med at dyrke sport og finde ud af, hvor meget det betyder i forhold til selvværdet men også i forhold til den sociale inkludering i samfundet. Så jo flere, jeg kan være med til at få i gang med at dyrke idræt, jo bedre", siger han.
Én af deltagerne på bordtennisholdet var Michael Nielsen. Han havde ikke spillet bordtennis siden, han gik i skole. Alligevel lykkedes det ham at komme i finalen mod Peter Rosenmeier.
"Målsætningen var at få ét point mod Peter Rosenmeier. Og det fik jeg. Så det er fedt nok", siger Michael Nielsen med et stort smil på læben.
En af de andre deltagere på løbeskolen var Erik Pedersen, der både mangler en arm og et ben. Med Daniel Wagner Jørgensen ved sin side og et løbeben på, tog det ikke mange minutter, før han var i løb.
mw