Fortsæt til indhold

Livet leves stadig om det gamle majtræ

Samfund
Arkiv

Livet på hovedgaden: Det er altid interessant at se på gamle billeder og sammenligne livet i dag med de svundne tider. En af vores læsere, Leon Nielsen, har delt to af sine billeder med os. Motivet er fuldstændig det samme, selvom der er 100 år imellem dem.
Det er det gamle majtræ på Farum Hovedgade, der er centrum på billederne. Men trods at det ene billede er fra 1906, og det andet er fra 2006, er livet omkring træet nøjagtig ens; trafik med hestevogn og bil og to damer, der promenerer på Farum Hovedgade. Så selvom udviklingen går hurtigere end nogensinde, er der altså stadig visse ting, der forbliver det samme.

Historien om træet

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening blev majtræet plantet tilbage i 1740. Det er et gammelt bystævnetræ. Under en storm i november 1986 flækkede træet i fem meters højde, men det lykkedes at bevare så meget af stammen som muligt - og der blev lavet stiklinger af det gamle træ.Stiklinger, der i dag er plantet som nye store træer ved siden af det gamle majtræ. Hvis du har gamle billeder eller historier fra Farum Hovedgade, så send os en en mail på redaktion@furavis.dk.