Usynligt handicap: “Jeg kan og vil selv”

“Jeg har lært at være åben. Når der kommer en ny kollega, og det brænder på, så siger jeg at jeg helst skal have det skåret ud i pap. Så skal vi nok klare det sammen.”
34-årige Nikolaj Wadsholt har ved egen kraft bevæget sig væk fra netop dét, der kendetegner hans symptomer ved Aspergers Syndrom.
Nemlig at han skal have faste rammer, er detaljeorienteret og let bliver forvirret og glemsom. Når han bliver det, så bider han ad andre. Og han har ofte haft svært ved at formulere sig tydeligt.
Nikolajs gradvise forandrring er sket med god hjælp fra omgivelserne, pointerer han.

“De stoler på mig”

Han er ansat på Wavin i Hammel og har været der i godt ti år. Han er næsten igennem det første år af tre et halvt års plastmagerudannelse.
“Jeg får god hjælp af underviserne på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten,” lyder det glad fra plastmagerlærlingen, der ikke kan lade være med at prale lidt.
“Jeg har et snit på 7.”
Det har taget ham to-tre år at overbevise værkførerne hos rørproducenten om, at han skulle videreuddannes.
“De stoler på, at jeg kan, og det har virkelig hjulpet mig,” siger han i en pause fra arbejdet.

Husk Eftrykstid

Han tager hjemmevant et stykke plastrør og laver metodisk og professionelt sit arbejde, nemlig at 'lime' en bund i røret ved hjælp af en maskine, der både presser og varmer røret og bunden op. Han har fuldt styr på processen, men skæver et øjeblik på den seddel, han har skrevet.
“Husk Eftrykstid.”
En del af hans handicap betyder nemlig, at den næsten talblinde og ordblinde Nikolaj har let ved at glemme.
“Det betyder, at jeg skal huske, at pladen lige skal stå lidt, før jeg løsner det,” forklarer han.

Små sedler og tidsplaner

Det hele begyndte for ti år siden, da en ven af familien tog ham med på Wavin og fortalte de ansatte og værkføreren, hvem han var, og hvad han fejlede.
Det tog lidt tid, men værkføreren kunne godt se Nikolajs evner. Og efter noget tid så var der en ledig plads, og så blev han ansat.
“For ti år siden var jeg opfarende og lukkede mig inde i mig selv. Jeg udførte de opgaver, jeg fik, nøjagtig som jeg fik det vist. I dag kan jeg godt tænke selv og kan lave ændringer, der gør det smartere.”
Dengang var han ikke så god til at sige tingene ligeud. Han blev hurtigt opfarende, hvis der pludselig blev ændret noget i arbejdsopgaverne, og han blev lært op ved at se det hele. Kollegerne skrev små sedler til ham, så han kunne huske det.

Tallene driller

“Jeg er ikke så god til at formulere mig, og så kan jeg ikke...“
Nikolaj smager på ordene, og bevæger lydløst læberne.
“Jeg kan ikke økonomi,” lyder det fra en ellers veltalende Nikolaj.
Mener du tal?
“Ja jeg er ikke så god til tal. De sejler rundt foran mine øjne, så jeg bruger lommeregner.”
Det hele vendte efter, at han kom på uddannelse som industrioperatør for fem år siden.
“Det gik op for mig, at man godt kunne løse opgaverne på andre måder,” siger han selv om den gradvise forvandling.
Svendeprøven bestod i, at han sammen med flere andre skulle få en produktionslinje til at virke.
“Vi skulle levere hver sin del til linjen. Det var en helhedsproces, og jeg klarede det sammen med de andre,” lyder det stolt.

Fra dum til DJ med barn

I dag klarer han sit arbejde på Wavin uden hjælp. Faderen tager dog af og til med til møder på fabrikken, så han kan forklare det faglige for Nikolaj.
“Hvis jeg bliver presset, så har jeg lært at smile ad det. Og så tager jeg lidt musik i ørerne, det afstresser mig.”
Sammen med kæresten gennem ni år har han en søn på snart to år og weekenderne bruges på tjansen som DJ på Buddy Holly i Hobro og Oscar på Nykøbing Mors.
“Det er på grund af min families stædighed og fordi, at Wavin har hjulpet mig,” siger han selv om den forandring, han har gennemgået i løbet af næsten ti år.
“Førhen var jeg rastløs, og kommunen kunne ikke klare sådan en som mig. I skolen troede de, jeg var dum, fordi jeg stod ved siden af og kiggede på, når de andre legede. Jeg kunne bare ikke forstå, at reglerne blev ændret hele tiden. Jeg fik først at vide, at jeg havde Aspergers, da jeg var 22,” siger han.
“Hverken stat eller kommunerne er i stand til at håndtere folk som mig med usynlige handicaps,” mener han og fortæller, at Aarhus Kommune dengang blot tilbød, at han kunne komme på førtidspension.
“Det ville jeg ikke. Jeg vil arbejde. Og nu kan jeg arbejde på fuld tid på lige fod med andre. Det er fordi, jeg får hjælp og støtte fra Wavin. Fordi jeg kan og vil.”